Rigtig godt detox nytår

Ja så blev det igen d. 1/1 og jeg har denne gang besluttet at der skal renses lidt ud i kroppen.

Jeg har levet, som de fleste andre her i december måned, på en raw usund måde. For selv om det hedder raw food, indeholder det mange gange, masser af sukker. Det har jeg lovet mig selv, skal være slut i januar. Så hvorfor ikke starte året med en god omgang detox 🙂 jeg har desuden planlagt grøn juicefaste d. 13 januar og over denne weekend.
Hvis du har lyst er du meget velkommen til at hoppe med “på den grønne gren” 😉
Her til morgen fik jeg min grønne grød. Jeg holder utrolig meget af den. Jeg ved mange syntes den lyder kedelig, men tro mig. Den skal prøves 🙂
1 håndfuld solsikkekerner
1 spsk. psyllium-frøskaller
1 spsk. lechitin granulat
1 ½ spsk. rød løg
2 stængler bladselleri
½ agurk
1 spsk. hampeprotein eller Sun Warrior
1 spsk. hybenpulver
1 spsk. timian
2 spsk. salvie eller persille
2 cm. ingefær
En god håndfuld broccoli
2 gode håndfulde grønkål og eller spinat
2 spsk. tamari
ca. 2 dl. vand ( alt efter hvordan du foretrækker din grønne grød )
Blend alt godt. Lige inden grøden er blendet færdigt, tilsættes 2 spsk. Udos olie eller hampeolie.
Det bliver en pæn stor potion og jeg gemmer ca. halvdelen til mellemmåltider eller hvis jeg er på farten bliver dette også min aftensmad 🙂
Du kan evt. drysse med afskallede hampefrø, solsikke- eller græskarkerner.
Kom i gang med at spire. Det er en nem og billig måde at få gode vitaminer og mineraler på. Jeg spirer som regel mungbønner og grønne linser til at komme i salaterne til frokost. De giver mig en fantastisk energi. Alfalfa, broccoli og kløverfrø er også nogle af de spirer jeg bruger meget.
Min frokost idag vil stå på resterne fra igår 🙂

 

Rød grønkål, spiret mungbønner, rød peberfrugt, lidt fint hakket rødløg, græskarkerner, olivenolie, salt, peber og citronsaft
Og så mine nye vinbladeruller. Uhh de var gode 😉 Lav rå ris af rodfrugter kørt i food processoren med krydderier og pak massen ind i vinblade, du har penslet let med olie.
Du kan se flere billeder til inspiration fra facebooksiden her
Jeg håber jeg kan give dig lidt hjælp med på vejen til en sundere hverdag her i det nye år 🙂
Rigtig godt nytår
Mange hilsner
Mie