Knækkere til lidt af hvert :)

Dehydreringen er i fuld gang 🙂
 

Nu hvor Sedonaen har indfundet sig og vi er ved at være rigtig gode venner 🙂 Så må jeg lige dele denne super lækre opskrift med dig.
Du kan bruge den både som knækbrød med forskelligt nødde-patéer på, som raw-tella, eller du kan brække dem ud i små stykker og bruge dem som en slags “mysli-flager” med raw mælk på*
Du skal bruge:
150 g. færdigt spiret boghvede (Hvis du er en af dem, som jeg selv, der tager alle boghvederne, så snart de kommer ind ad døren, spirer dem og dehydrere dem og fylder dem på glas så de er klar til brug. Så læg dem i vand en lille time og de er klar til brug)
30 g. revet kokos
30 g. yaconpulver eller hvad du foretrækker at søde med. Det kan være agave, dadler, honning mm.
2 tsk. vaniljepulver
Lidt salt
2 spsk. olivenolie
1 spsk. citronsaft eller æblecider
Ca. 2 dl. vand
160 g. friske nektariner (stenen fjernet)
Evt. 1 tsk. ashwagandha og 1 tsk. af din anden yndlings superfoods
20 g. chokonibs
Evt. 1 tsk. lakridsgranulat fra Rå Lakrids, 1 tsk. kanel, ½ tsk. kardemomme eller andet krydderi
 
Skyld boghvederne godt og si vandet fra. kom dem op i food processoren sammen med kokos, yacon, vanilje, salt, superfoods, olie og lidt af vandet.
Kør til dej sammen med mere vand.
Hak frugten ud og puls med food processoren til alt er godt hakket, men du skal stadig kunne se nektarinerne, evt. med mere vand.
Kom dejen over i en skål med lakrids og choko nibs og bland godt sammen.
 
Fordel på plader med papir og dehydrer i ca. 6 timer. Ved over på flet-papir og dehydrer færdig. Ca. 1-2 timer, alt efter tykkelse.
 
 
 
*Raw mælk:
 
1 liter filtreret vand
1½ dl. nødder, frø eller kerner i blød 3-8 timer
Blend det hele godt og si mælken igennem en nøddemælkspose eller en si (husk at gemme pulpen i en pakke i fryseren, så du har til mel i din næste kage mm.)
Nu kan du evt. tilsætte smag mm. Eller bare bruge mælken som den er. Det er som regel det jeg foretrækker, hvis den skal over noget som i denne opskrift.
Ellers:
Skyld blender kanden godt og kom mælken tilbage heri.
Tilsæt nu en lille smule salt, lidt sødemiddel (honning, agave, ahornsirup, yaconsirup mm.) og gerne eksperimentere med et par tsk af dine foretrukne superfoods.
Blend det hele igen og mælken er klar til brug.
Holder ca. 4 dage på køl.

 

Husk at se meget mere på hjemmesiden: www.miekronholm.dk
 
Rigtig god fornøjelse 🙂