Jeg har selv været på briksen……

I går var jeg selv en tur på briksen og det gik egentlig rigtig fint.
Hvis du er en af dem der kender til Body-sds og evt. også selv har fået fornøjelsen af en behandling er du nok også godt klar over at det kan være lidt voldsomt nogen gang.
Men igen det kommer meget an på hvem du er, hvad du har med dig og især hvad du selv ønsker at arbejde med.
For Body-sds er SÅ meget mere end folk der bare græder øjnene ud af hovedet og nærmest kommer ud af behandler lokalet i en chok tilstand og intet er værd resten af dagen.
Body-sds kan nemlig også sagtens være en rent fysisk behandling, hvor vi som behandlere har en masse redskaber/behandlingsmetoder til at få arbejdet kroppen ind på plads igen uden klienten mærker den store psykiske indvirkning.
Behandlingerne er meget individuelle. De kan gå lige fra en lidt “hård” behandling og helt hen til en nærmest musse blid behandling. Det er virkelig noget af en indføling der skal til fra behandlerens side, for at finde ud af at møde smerten og ikke påføre den.
Nå, men efter behandlingen havde jeg det faktisk ret godt, men i morges da jeg vågnede, åhhh så var den gal. Det er tit sådan at jeg får et dyk dagen efter, så jeg var godt klar over hvor det stammede fra. Det hjælper jo lidt på det, i stedet for denne her med at vågne op og undre sig over at være “vissen blomst agtig” og tude over det mindste 😉

                                                Det her er hvad jeg VIRKELIG håbede på

                                                Det her er hvad jeg VIRKELIG havde lyst til



Sådan nogle dage har vi jo alle sammen, men spørgsmålet er vel egentlig bare hvordan vi takler dem.
Jeg startede, som altid, på min yogamåtte inde i stuen, men efter ca. 5 min løb tårerne ned af kinderne på mig. Det gjorde de så nogle min. inden jeg kunne fortætte og lavede min yoga færdig.
Så fik jeg ellers gang i min morgen smoothie og skrev til min lære at jeg ikke havde det så godt og at jeg først kom efter et par timer. Ja lige der er jeg lidt heldig, men ellers var jeg taget af sted og havde taget dagen som den nu kom.
Jeg fik ordnet en masse praktiske ting med hjemmesiden www.miekronholm.dk og med dem der nu engang har til opgave at gøre dette for mig….. Det hjælper på det 😉
Så ellers af sted i skole og jeg nåede kun lige ind ad døren, da tåren strømmede igen….. Igen er jeg lige lidt heldig at jeg går hos Body-sds, så der er plads til det. Men mon ikke at de fleste kolegaer kan klare at vi ikke altid er helt på toppen?
Efter frokost og i godt selskab med de andre var jeg pludselig i meget bedre humør og følte mig pludselig som hende her

Tit er det en god idé at komme ud blandt andre i stedet for at gå der hjemme og blive i den triste bobbel. Også selv om det virker som om det er det mest afskyelige i hele verden.
Så på vej hjem kørte jeg forbi “min” kineser butik og købte en frisk kokosnød og en….. lykkekage 😉
Nej jeg kan ikke tåle at spise lykkekager, jeg bliver syg af dem, men jeg kan få sedlen inden i 🙂
For det første var ejeren så sød at han spurgte om ikke han skulle åbnede kokosnøden for mig, så det kun var det tykke kokoskød jeg selv skulle skære igennem når jeg kom hjem. Fedt 🙂
For det andet fik jeg en dejlig seddel fra min lykkekage hvor der stod: Du fortjener at have en god dag, efter en hård dags arbejde.
Ja sku 🙂
Og ja jeg syntes det var hårdt arbejde at komme igang idag, men se mig nu…..
Og nu sidder jeg så og nyder kokosvand fra en frisk kokosnød, en lækker salat og hygger mig med at skrive.
Tænk hvis jeg bare var gået i hi og misset hele dagen……. Det ville da have været synd.
Jeg håber din start har været noget bedre end min, eller i det mindste ender lige så godt som min

Rigtig god aften 🙂