Så skal der laves Raw Ris a La Mande :)

Traditionens tro er det nu igen blevet tid til div. julekomsammen og i den anledning har jeg lovet at udsende en raw ris a la mande, for hvem syntes ikke det kunne være super fedt at have en sund og ikke mindst meget velsmagende ris a la mande med til div. arrangementer.
Og i stedet for at sidde ved bordet og være tung som Rundetårn af alt den piskefløde, som den traditionelle plejer at indeholde, kunne du vælge at lave denne meget lækre, velsmagende og super sunde sag 🙂
Ja det kræver jo lidt forberedelse, men når det så er sagt, så er den virkelig ret nem at lave 🙂

Nu kommer den så……

Rigtig Raw Ris a La Mande 🙂

Du kan evt. blende lidt rødbedepulver eller -krystaller i cremen, for at få den lyserød 🙂
Start med at lægge 200 g. mandler i blød i 12–24 timer. Så kan du smutte dem uden at koge/blancherer dem
Cremen:
120 g. mandler
80 g. cashewnødder (i blød ca. 4 timer)
1 spsk. vaniljepulver (ikke sukker)
2 spsk. lucuma (får i helsekosten)
1 spsk. agave/ 2–4 dr. stevia eller hvad du nu foretrækker at søde med
En anelse salt
Ca. 3–4 dl. kokosvand
Alt blendes godt (skal blive til tyk creme)
Fyldet:
80 g. mandler (hakkes groft, men husk at gemme én hel til gavelegen)
80 g. frisk blomkål hakket i samme str. som mandlerne (ja du læste rigtigt 😉
Lige inden Ris a la manden skal serveres blander du cremen med fyldet (blomkålen kan godt give en lille kål smag hvis den står i flere timer, så jeg anbefaler altid at blande det hele sammen lige inden, så undgås, dette evt. problem)
Kirsebærsovs:
100 g. dehydreret kirsebær  og læg dem i blød i kokosvand natten over. ( Du kan også købe tørrede kirsebær i helsekosten)
100 g. jordbær (optøet, hvis frosne)
50 g. hindbær (optøet, hvis frosne)
½ tsk. vanilje pulver
3 spsk. agave eller 2 dr. stevia
Lidt salt
2 spsk. appelsinsaft
Du kan enten vælge den avancerede eller den hurtige:
Den hurtige:
Alt, undtagen halvdelen af kirsebærrene, blendes godt til sauce. Kom resten af kirsebærrene i saucen og server lun eller kold.
Den avancerede:
Blend alt undtagen  halvdelen af kirsebærrene. Tilsæt evt. lidt mere kokosvand. 
Tilsæt derefter 6 nelliker, 4 hele stjerne anis og 4 kardemommekapsler. Stil i køleskabet natten over, men også gerne 1 – 2 dage.
Nu tages krydderierne op og kasseres. Resten røres godt sammen med den sidste halvdel af kirsebærrene og saucen er klar.
Du kan evt. lune den lidt inden, enten over vandbad eller i din dehydrator.

Husk at melde dig på nyhedsbrevet, så du helt automatisk får tilsendt: De bedste, lækreste nye raw opskrifter, tips, triks, idéer og dejlig inspiration til en sundere hverdag Lige her 🙂

Rigtig god fornøjelse med det hele 🙂