Jeg har forsøgt mig med ahornsirup…

I USA er der mange raw foodere der benytter sig af ahornsiruppens sødme i stedet for agaven, jeg må indrømme at jeg var meget skeptisk i starten, men har fundet ud af at jeg faktisk har det langt bedre med ahornsirup end agave. Hvis jeg skal spise agave skal jeg være ret opmærksom på at det er en rigtig raw agave fra fx. Raw and More. De billige “efterligninger” i supermarkedet reagere jeg ret kraftigt på.
Nu er det jo ikke fordi jeg bare kan/skal/vil 😉 drikke en hel flaske ahornsirup, men jeg syntes da det er rart at jeg også kan få “sukker” i mine kager i stedet for kun at bruge stevia, lucuma, gojibær mm.
Det er så endt i endnu en fantastisk raw kage, som kommer lige om lidt 🙂

HUSK AT TJEKKE DEN NYE YOUTUBE KANAL UD: MIE KRONHOLM
Og selvfølgelig også hjemmesiden: www.miekronholm.dkmed en masse fede workshops OG den bedste Raw Food Chokolade der findes (Hvis jeg selv skal sige det 😉
Her kan du også melde dig på nyhedsbrevet, hvor der altid er fantastiske opskrifter med, samt tips og triks inden for den sunde livsstil 🙂
Glem ikke at tjekke Facebooksiden  Mie Kronholm Der sker altid en masse nyt og spændende 🙂
Og nu endelig til opskriften 🙂
Citron – karamel tærte med tahini og ahornsirup
Bund:
110 g. mandler (til groft mel)
2-3 spsk. ahornsirup
½ tsk. salt
1 tsk. vaniljepulver
Blad godt sammen og pres ud i form med film
Fyld:
50 g. kokos smør
145 g. raw tahini
1 tsk. tamari
2 tsk. vaniljepulver
30 g. citronsaft
30 g. ahornsirup
1 tsk. 14 Mushroom Blend
1 tsk. ashwaganda
2 spsk. husk
Alt blandes godt sammen og kommes over bunden. Stil i fryseren mens karamellen laves.
Karamel topping:
1½ spsk. raw tahini
1½ spsk. ahornsirup
1 tsk. kanel
½ tsk. ingefærpulver
½ tsk. tamari
1 spsk. kokosvand
Rør godt sammen og fordel i ”striber” over kagen.
Stil koldt indtil servering. 
Da der “kun” er kokossmør i, vil kagen blive blød når den får rumtemperatur.

Rigtig god fornøjelse med det hele 🙂