Kokosblomstsukker, sundt eller ej?

Jeg oplever rigtig tit, at chokolade der går under betegnelsen: HELT uden sukker, er lig med: Chokolade fyldt med den så berømte kokosblomstsukker.
Men hvordan kan sukker være lig med sukkerfrit?
Er det nu også sundere og er der overhovedet noget sundt sukker?

Kokosblomstsukker

Kokosblomstsukker er det samme som kokospalmesukker. Det er en sukkerart som er udvundet fra kokospalmen. Blomstersaften tappes af kokospalmetræet, koges ind og kølet ned så den bliver fast og kan nu granuleres til det kokosblomstsukker, vi kender fra butikkerne.
Snakker vi glykemisk indeks, så er kokospalmesukkeren nede på kun ca. 35, op i mod rørsukker som er oppe på ca. 65.
Der bliver skrevet en del om kokospalmesukkerens sunde egenskaber og alt det gode næring den har i sig.
Hvor i verden, kan du ikke finde en plante, uden nogen næring og/eller gode egenskaber?
Mange vil gerne have en undskyldning for, at det er ok at spise noget bestemt som fx. kokosblomstsukker og prøver derfor at gøre det til noget sundt. Der er også mange der lever på at bare det er økologisk, så er det helt ok.
Det er desværre ikke tilfældet, men ja, det ville da være super nemt hvis det var.

Sukker, om det er kokospalmesukker, ahornsukker/-sirup, rørsukker eller hvidt sukker, er syre inde i din krop. Det vi stiler hen imod, er at få så meget basisk ind i vores krop, uden at det skal blive for kedeligt.
Det godt være at det samtidig indeholder B1,-2, -3 og -6, kalium, zink og jern. Der er også gode fibre i kokospalmesukkeren, men derfor kan du ikke sige, at det er super sundt at spise. 

Jeg er selv meget sensitiv over for sukker og sukkerarter, derfor mærker jeg også med det samme når jeg indtager disse. Noget af det jeg selv har lagt mærke til igennem årene er, at noget kokosblomstsukker kan jeg tåle i mindre grad og andet kan jeg slet ikke tåle. Her er det altid interessant at kigge på dvs. studier omkring, i dette tilfælde, kokosblomstsukker.

En af mine gode venner David, har skrevet om det i dennne artikel, den er dog på engelsk, men Google Translate er et godt bud på en nem oversættelse. Læs artiklen HER

Jeg ser det lidt lige som agavens opblomstring. Agave er et rigtig udemærket alternativ, hvis du vel og mærket køber et godt produkt, men som med mange andre populære produkter, er der nogen der lugter penge og laver et produkt i lav kvalitet så de kan spare omkostningerne, sælge det billgere, sælge langt mere, fordi varen er billigere end andre lign. og derved tjene mere.
Smart ikke, eller hvad? For er det så smart at mere eller mindre “snyde” en kunde som gerne vil leve sundere.
Det eneste mærke jeg kan finde her i Danmark med en ægte rå agave, er hos Raw and More, som heldigvis altid går meget op i deres varers kvalitet. Du kan læse om deres agave HER
Kokosblomstsukker er også noget de har i rigtig god kvalitet og det kan du finde HER
For at andre skal kunne lave deres raw chokolade eller -kager på hurtig og nem vis, kan jeg godt finde på at lave en opskrift med kokospalmesukker. Selv bruger jeg kun, stevia, xylitol eller min elskede Yacon.
Yacon er en rodfrugt fra bla. Peru. Den har en meget mild smag. Den findes både i pulverform og som sirup. Den indeholder inulin og FOS (fructooligosaccarider) som begge har den egenskab at de ikke kan nedbrydes af de menneskelige fordøjelsesenzymer og bliver først frigivet, i den nedre del af tyktarmen. Derfor ses de også som et præbiotisk stof.
Det glykæmiske indeks er oven i købet, helt nede på omkring 3.

Sidder du og får lyst til at afprøve en super lækker raw chokoladeopskrift uden sukker, så har jeg indsat en fantastisk én af slagsen herunder.

Rigtig god fornøjelse

Skærmbillede 2016-01-14 kl. 11.05.59

Raw Chokolade helt uden sukker, som smager fantastisk:
60 g. kakaosmør (smeltet over vandbad ved svag varme)
1/4 tsk. havsalt af god kvalitet, malet fint ud
20 g. kakaopulver
20 g. lucuma
5 g. yaconpulver eller xylitol
1,5 tsk. vanilje pulver (IKKE sukker)
2 dråber stevia toffee
Rør det hele godt sammen og fordel i forme efter ønske.

HUSK der nu er åben for tilmeldingerne til den næste Raw Chokoladeworkshop, som er Påske-Chokolade-Workshoppen

Klik over på hjemmesiden, hvor du allerede nu kan melde dig til
Påske-Chokolade-Workshoppen
OG SPARE 50 % inden d. 1/3-16

Skærmbillede 2016-01-14 kl. 11.13.53

Mange kærlige hilsner
Mie Kronholm

Mie2
Husk at du altid er velkommen til at kontakte mig på mail med spørgsmål om event og workshop på kontakt@miekronholm.dk