Stor Hvededag UDEN Hvede!


Hveder

 

Stor HVEDE-Dag er lige rundt om hjørnet og alle supermarkeder og bagere reklamere med, at de har hvederne, der passer lige netop til din St. Bededag.
Jeg vil bare sikre mig at du ved, at der er en bedre måde, at slippe igennem helligdagen på end, at have oppustet mave, diarre, forstoppelse, gluten udslæt, en mave der gør knuder og et humør som svinger op og ned, i pendulfart, og splitter det meste af det, der skulle have været nogle dejlige hyggelige dage, ad med irriteret og temperamentsfuldt humør, som går ud over både dig selv og dine nærmeste.
Dengang jeg selv kunne tåle hvede, hvis jeg nogen sinde kunne det, men i hvert fald inden min mave blev slået ud af kurs af aknemedicin, elskede jeg St. Bededag. Det betød nemlig, at jeg kunne spise lige så mange Hveder, uden at der kunne sættes en finger på det.
Jeg købte i hvert fald 4 hveder og gerne flere, hos Lagkagehuset eller Reinh Van Hauen, som jeg selv mente var de ypperste steder, at købe hveder. Jeg spiste dem til aftensmad med smør, syltetøj og ost. Det var jo helt ok, da det jo kun er én gang om året. Næste dag var der igen tilbud på hvederne og jeg købte da lige et sæt mere, fordi det var jo KUN denne éne gang om åre. Som nu på forunderlig vis, var blevet til to, eller 3…. 😉 Men jeg LED i flere dage efter jeg havde spist dem, med mavepine, hovedpine, dårligt humør og meget lav energi.

Noget der undrede mig meget var, at stort set alle jeg kendte, brokkede sig over, at nu skulle de have de kedelige hveder igen. Jeg holdt selv fast i, at jeg var fjollet med hveder, men spurgte dem altid, hvorfor de overhovedet gad at købe dem, når nu de ikke kunne lide dem? Jeg fik altid det samme svar igen: Det gør man jo. 

Hvilke type er du mon? Den der elsker eller hader hveder? Og spiser du dem fordi du gerne vil, eller fordi nogen servere dem for dig? Efter jeg blev Raw Fooder opfandt jeg bla. en fantastisk variant på raw Hveder, som jeg meget gerne vil dele med dig, så du også har mulighed for, at få hveder, uden hvede.

Hvis du er lidt på forkant, kan du sagtens nå, at lave de lækreste raw hveder, som alle kan tåle og slippe for hvede-helvedet på fredag.

Rigtig god St. Bededag.

Raw Lækre Hveder
Raw Hveder: 
100 g. squash
30 g. kokosflager
1,5 tsk. stødt kardemomme
25 g. yaconsirup eller 15 g. agave, eller ahornsirup
1/4 tsk havsalt, malet fint ud
Ca. 3,5 dl. kokosvand
35 g. lyse hørfrø
100 g. spiret og dehydreret boghveder, kørt til fint mel i minihakkeren.
20 g. husk, kørt til fint mel i minihakkeren

Blend de første 6 ingredienser godt sammen i en blender, til en ensartet masse.
Bland den våde masse, sammen med resten af ingredienserne i en skål og bland det hele godt sammen.
Form 6-7 små boller (ikke for høje) og kom dem over på sliplet papiret til dehydratoren. Dehydrer i ca. 8 timer. Nu kan du enten bare vende dem, eller du kan skære dem igennem, inden du dehydrere dem færdig på Flet-pladen eller net-papiret, i ca. 2 timer.
Har du ikke en dehydrator, så på dig frem med en almindelig ovn. Bag bollerne ved ca. 150 grader i ca. 15 min. Jeg bruger ikke selv ovn, så det er noget du selv skal lege dig frem med.
Spis hvederne med raw nutella, (se bloggen her på The Raw), raw marmelade, som du kan lave af blendet bær med sødemiddel fx. ahornsirup, honning, yacon sirup eller stevia og chiafrø.
Du kan også bruge raw ost, (se bloggen), eller en raw nøddepasta.

 

Rigtig god fornøjelse med din rigtige Raw Chokolade.

Husk at holde øje med nye workshops på www.miekronholm.dk
Du er altid meget velkommen til at kontakte mig på mail: kontakt@miekronholm.dk med forspørgsel på event, workshops, opskrifter mm.

 

Mange kærlige hilsner
Mie Kronholm

Mie2