Chokolade til din mor, som hun kan spise UDEN at blive forgiftet :)

Jeg glæder mig til mors dag.
Jeg glæder mig til at kunne give en smule af det tilbage, som min mor altid øser ud af, men det er svært at forkæle en superwoman som altid har sin egen skildpadebar i kageskuffen.

Min mor er én af dem, der helst ikke vil spise min lækre raw chokolade. Ikke fordi den ikke smager godt, men fordi hun desværre bliver for mæt af den og derfor ikke kan spise lige så meget, som af den velkendte chokolade fra supermarkedet, som fx. skildpaddebaren.

Derfor har jeg lavet denne “light” udgave, som ligger lidt lettere i maven, end den velkendte med ren kakaosmør

Skærmbillede 2016-05-05 kl. 16.11.32

20 g. kakaosmør
40 g. kokosolie
20 g. kakaopulver
15 g. lucuma
1/4 tsk. pulveriseret havsalt af god kvalitet
2 tsk. xylitol, gerne pulveriseret i din minihakker
4 sråber stevia toffee
Evt. Hvis du har ingredienserne derhjemme og gerne vil eksperimentere med forskellige smagsnuancer, kan du bruge forskellige ekstrakter eller essentielle olie. Jeg bruger selv Medicin Flower og doTerra, som er rigtig gode kvalitets olier.
En god favorit er altid orange eller mørk kirsebær, men jordbær eller Bulgarsk Rose er også rigtig gode.

Bland det hele godt sammen og fordel i silikoneforme, eller en større form, foret med film.

 

Rigtig god weekend.
Jeg håber din mor vil nyde sin lækre chokolade 🙂

Husk at holde øje med nye workshops på www.miekronholm.dk
Du er altid meget velkommen til at kontakte mig på mail: kontakt@miekronholm.dk med forspørgsel på event, workshops, opskrifter mm.

Mange kærlige hilsner
Mie Kronholm

Mie2