Raw Chokolade til håndtasken og kontorskuffen

Ville det ikke bare være fantastisk, hvis du kunne have din egen super lækre og sunde raw chokolade-snak, lige ved hånden. Som i Hver Dag og hele tiden. 

Skærmbillede 2016-05-18 kl. 09.23.52
I denne uge vil  jeg give dig en super nem opskrift på Raw Chokolade-Snack, som du sagtens kan tage med hvorhen du vil. Det er nemlig én som sagtens kan tåle at ligge i håndtasken og blive gemt under papirene i kontorskuffen på jobbet, så dine kollegaer  ikke får nys om lækkerierne og negler noget, når du er gået hjem. I denne snack, er der både gode vitaminer og mineraler, så du holder dig din hjerne og resten af din krop sund hele dagen.

Valnødder: Fantastiske fedtstoffer for din hjerne. Indeholder bla. Mangan, Jern, zink kobber, magnezium, B1, B6, folinsyre og phosphor.

Paranødder: Også rigtig mange gode fedtstoffer heri. Indeholder bla. Calcium, jern, magnesium, fosfor, selen og zink.

Gojibær: Fantastisk energigiver og humør-booster. Bla. meget jernholdige bær og derfor også rigtig god for dem der har tendens til blodmangel, lav energi, træthed mm. Prøv med en håndfuld inden og eller efter din træning og mærk hvordan både humør og energi stiger i vejeret.

Incabær: Også kendt som ananaskirsebær i frisk form herhjemme.
Virkelig højt indhold af bla. C-Vitamin. Er du ved at få lidt med halsen eller føler en forkølelse er på vej, så er det om at spise disse fantastiske super-food-bær i overflod, så er du så god som ny, på ingen tid. Incabær indeholder også masser af A-Vitamin og en god portion B-complex.

Raw Chokolade, inkl. alle ingredienserne heri:
Her finder du min Top-Yndlingsspise, som mange andre også deler med mig. Og tænk at noget der smager SÅ godt, kan være SÅ sundt.
Min Raw Chokolade indeholder bla: Magnesium, kobber, jern, kalium, A-Vitamin, C-Vitamin, Aminosyre/proteiner. INGEN sukker og kun god mineralholdigt havsalt.

Alle ingredienserne kan du finde hos mine gode venner Raw and More, som har en virkelig udsøgt onlinebutik.

65 g. kakaosmør, smeltet ved svag varme over vandbad.
15 g. kakaopulver
20 g. lucuma
1 spsk. xylitol, gerne pulveriseret
2 tsk. vaniljepulver
1/4 tsk. pulveriseret havsalt af god kvalitet
3 dråber stevia toffee
Evt. 1 spsk. maca

———————-
25 g. valnødder, hakket groft
25 g. paranødder, hakket groft
30 g. gojibær
30 g. incabær

Kom nødder og tørret frugt i fryseren, mens du laver chokoladen.
Bland alle ingredienserne, til chokoladen, godt sammen. Lad chokoladen stå i ca. 10 min. mens du røre af og til.
Læg et stykke bagepapir eller film på en bakke, som kan komme i køleskabet.
Bland nu de kolde nødder og tørret frugt i chokoladen og rør godt rundt. Så snart chokoladen begynder at hænge på fyldet, skynder du dig at hælde det hele ud på bagepapiret eller film.
Lad det hele størkne i køleskabet og opbevar på glas. Behøver ikke at være på køl, men når det bliver varmere, vil chokoladen blive lidt blød.

 

Rigtig god weekend. Jeg håber du vil nyde den lækre chokolade 🙂

Husk at holde øje med nye workshops på www.miekronholm.dk
Du er altid meget velkommen til at kontakte mig på mail: kontakt@miekronholm.dk med forspørgsel på event, workshops, opskrifter mm.

Mange kærlige hilsner
Mie Kronholm

Mie2