Probiotisk Kokosmælk – Koldskål

Probiotisk Koldskaal

Koldskål uden mælkeprodukter og nødder, men med probiotika og sunde fedtstoffer 🙂

Når en raw fooder laver Raw -Koldskål, er det altid med cashewnødder og evt. lidt macadamianødder. Det er nemt at få cremet “mælk” med cashewnødder. Jeg har altid været lidt ked af de mange cashewnødder som tit er at finde i Raw-Food-Verdenen.
Cashewnødder og andre nødder, er nemme at bruge, i både raw kagerne, smoothies, raw-ost mm, som erstatning for mælk eller mel, men pludselig kan det hele ende i nødder og blive brugt i store dele, af madlavningen. Så mange nødder er ikke godt for kroppen. For mange er prisen også noget, der gerne må tages hensyn til. og nødder ligger i den dyre ende, af ingredienslisten.
Selv fungere jeg ikke ret godt på cashewnødder. Jeg mærker en klar ubalance i min krop, mit blodsukker bliver ustabilt og min energi daler.
Det er ikke særlig tit, jeg høre om andre der har det sådan, men enkelte har svært ved det høje indhold af kulhydrater, som du finder i cashewnødderne.
Bla. pga. den søde smag, er cashewnødder så populært at bruge, i bla. raw kagerne, da de båder giver en god fylde, de giver en god smooth konsistensen og cashewnødderne er nemme at arbejde med, da de er så bløde. De er også gode til, at give en sødere smag, så du undgår, at søde med for mange andre sødemidler, som fx. agave og kokosblomstsukker.

Nu stiger temperaturen og den færdige karton-koldskål bugner godt frem i køledisken, derfor har jeg valgt at give dig endnu et bud på en fantastisk Raw-Koldskål, som denne gang er HELT uden nødder. Samtidig er den fuld af gode probiotica-stammer. (Den MED cashewnødder og probiotika, kan du finde HER)

For at lave en raw-koldskål uden nødder, må du ud og finde en god kokosmælk. Den jeg har aller bedst erfaring med at bruge, er Irmas ONE AND ONLY: Økologiske Kokosmælk.

kokosmaelk

Åben dåsen og kom alt indholdet over i din blender. Tag en probiotika kapsel (jeg bruger Udo´s  eller NDS), åben kapslen forsigtigt ved at vride den let fra hinanden og kom kapslens indhold, over i blenderen, sammen med kokosmælken. Blend nu det hele godt sammen, til en ensartet creme.
Her er det bedst med en mindre blender, som fx. det der kaldes en travelblender, da du skal passe på, ikke at få kokosmælken varmet op, da kokosmælken derved, kan begynde at skille. Sker det, er der kun én vej og det er at starte forfra, med en ny dåse.
Du kan også sagtens piske det hele op, med en almindelig håndmikser.

Når det hele er pisket eller blendet, godt sammen, kommes “mælken” over i et glas, som du dækker med film.
Stil glasset ved rumtemperatur i 24-48 timer, til den begynder at dufte syrligt. Nu kan du opbevare glasset på køl i ca. 6 dage. Den bliver tykkere og mere fast, jo længere tid, det for lov at stå i køleskabet.
Nu kan du enten spise den som den er, som “græsk yoghurt” eller lege videre med den og lave Raw Kokos-Koldskål.

Kom “mælken” tilbage i blenderen og tilsæt:
2 spsk. citronsaft
Kornene af en frisk stang vanilje eller 2 tsk. ren vaniljepulver
1/4 tsk. salt
2-4 dråber stevia eller 1 tsk. xylitol, eller dit valg af sødemiddel.
Blend eller pisk, det hele godt sammen og server med det samme, eller opbevar på køl.
Brug gerne Raw Kammerjunker til. Se opskriften HER
Hvis du syntes der skal lidt farve i din Raw-Kokos-Koldskål, så tilsæt 1 spsk. frysetørret jordbær, -blåbær, -tranebær eller en tsk. hvedegræspulver.

 

Rigtig god weekend. Jeg håber du vil nyde den ultra lækre Raw-Kokos-Koldskål 🙂

Husk at holde øje med nye workshops på www.miekronholm.dk
Du er altid meget velkommen til at kontakte mig på mail: kontakt@miekronholm.dk med forspørgsel på event, workshops, opskrifter mm.

Mange kærlige hilsner
Mie Kronholm

Mie 10