Sankt Hans aften, UDEN 5 ekstra kg.

Når vi samles og skal hygge os, er det tit og ofte med noget spiseligt til. Desværre er det spiselige ikke altid helt så sundt og velnærende, som det kunne have være.
Det skyldes til dels at mange syntes, at det sunde valg oftest er lig med et kedeligt valg.

Sundt har desværre fået et ret dårligt ry, men tro mig, sundt er meget andet end kedelige risflager og hirsefrø. Sundt kan også sagtens være meget festeligt og smage virkelig godt.

Sankt Hans er en af vores større højtider og mange samles for, at have en dejlig aften sammen med venner og/eller familie.
De retter jeg ofte høre og ser komme på bordet, er de mere traditionelle sommeretter, som fx:
Kold kartoffelsalat, frikadeller, en ret kedelige salater som vi har set dem de sidste 25 år, hvor de mest indeholder iceberg, tomater, majs, agurk, peberfrugt og så selvfølgelig den legendariske billige dunk dressing, fra supermarkedet.
Er du en af de mindre heldige 😉 så kommer der også tit hotdogs eller burgere på bordet.

Jeg vil skyde på, at det vil tage max 15-20 min. længere tid, at lave en lækker burger end den de fleste kender, hvor bollerne er købt og af en eller anden grund, findes de flade frosne burger bøffer endnu.
Jeg husker at jeg selv spiste dem som barn, og at jeg syntes de var udemærket, men underlige at tykke i. Det var som om det der blev kaldt en bøf, var dej agtigt, med en hård skorpe på fra stegningen. Jeg kendte ikke til andet, men da min mor endelig en dag havde overskud af tid i en weekend, til at lave bøfferne selv, var det jo som himlen selv, at sætte tænderne i. Bøfferne var pludselig af rigtigt kød og jeg kunne kun spise én burger.

I år falder Sankt Hans endnu en gang på en hverdag. Det sker jo 5 ud af 7 gange. Efter som der er 7 dage i ene uge 😉 så det er oftest en aften hvor vi først har været på arbejde inden. Herefter skal vi og enten lave eller bare hente maden. Nå det så er gjort, så skal maden pakkes ned og transporteres over til vennerne eller familien, som sikkert allerede sidder klar.
Så ikke nok med, at maden skal være nem og hurtig at lave, den skal også være let at transportere. Her er vi nået op på 3 krav 😉

Så mit råd til dig er: Regn ud hvad du har af tid til at lave maden og lav så noget ud fra det, i stedet for at sige: Vi skal have burgere, hvordan kan det lykkedes hurtigst og billigst muligt. Det vigtigste af alt er, at der er næring i din mad.

Her er mine bedste bud på en menu til din Sankt Hans aften, som både er festlig, kan laves i god tid, ja faktisk nogle dage i forvejen OG smager fantastisk 🙂

Middagsretten er en ret, jeg har præsenteret dig for tidligere, men den er et sikkert hit, som sagtens kan laves op til 4 dage i forvejen og smager mindst lige så godt på selve dagen, hvor det hele går løs.

Raw Ristaffel til 4 personer:

Ris:
2 blomkål (gerne de lilla eller grønne, for den sjove farves skyld)
1 stilk bladselleri
2 spsk. rødløg
Evt. 2 spsk. pinjekerner
Lidt salt
Alt pulses i food processoren til store gryn. Eller hak det fint i hånden.
Du kan også bruge din minihakker til at hakke ingredienserne i, men dette skal gøres af mange omgange.

Mango Chutney:
155 g. renset mangokød
15 g. rødløg
Ca. 1 lime
Ca. 3 dl. vand fra udblødte rosiner eller lign. Se længere nede
1 tsk. spidskommen
2 tsk. koriander
½ tsk. cayennepeber
Lidt salt
Blend ”stille” så der stadig vil være stykker tilbage af mango og rødløg

Karrysauce:
120 g. cashewnødder, gerne i blød i vand en times tid. Herved bliver de ekstra nemme at blende ud.
1 tsk. god havsalt salt
½ lime (saften)
2 spsk. karry (mild)
½ tsk. garam masala
Frisk ingefær
Ca. 2 dl. kokosvand
Alt blendes til creme i blenderen

Server med:
– Revet kokos
– Friske bananer i skiver
– Rosiner eller figner, evt udblødt i vand, i ca. 4 timer, så sukkeret kommer lidt ud.
– Hakkede mandler med lidt tamari, soya uden hvede
– spirede mungbønner eller kikærter
– Kun din fantasi sætter grænserne til en ristaffel.

Desserten skal også kunne laves dagene inden og gerne allerede i weekenden. Det er det der er så fantastsik ved raw food kagerne. De laves og kommes i køleskabet eller fryseren og passer så sig selv, indtil de er blevet spist 😉

 

Bund:
80 g. hasselnødder (gerne i blød natten over)
3 spsk. yaconpulver eller andet sødemiddel
Lidt god kvalitets salt
4 spsk. kokosolie (smeltet)
1 spsk. maqui, camu camu, baobab eller andet syrligt ”pulver” eller bare citronsaft.

Fyld:
250 g. frosne hindbær
2½ avocado
200 g. dadler (uden sten)
1 spsk. mesquite eller mere lucuma
3 spsk. lucuma
Evt. 1 spsk. maca
Evt. 1½ tsk. 14 Musroom Blend eller andre medicinske svampe (chaga, reishi, cordyceps mfl.)
2 spsk. yaconsirup eller agave
2 spsk. husk
1 tsk. god kvalitets salt
2 modne bananer
½ spsk. camu camu eller citronsaft
25 g. kakaosmør (smeltet)
½ dl. kokosolie (smeltet)

For at lave bunden:
Alt køres godt i food processoren til crumble.
Pres dejen ud i en springform, der er foret med film (størrelse mellem).
Stil koldt mens du laver fyldet

For at lave fyldet:
Alt, undtagen hindbær, køres grundigt i food processoren, til ensartet dej.
Fordel lidt fyld over bunden og fordel nu de frosne hindbære over, så de står op. Fordel resten af fyldet over hindbærrene, så disse er helt skjult.
Stil koldt indtil servering.
Server gerne med hindbærpuré af mosset hindbær igennem en si, rørt sammen med vaniljepulver og yaconsirup.

Så er der jo kun en lille udfordring tilbage og det er de legendariske snobrød.
Her bruger jeg samme opskrift som jeg bruger til mine raw hveder. Du kan finde opskriften HER i et tidligere blogindlæg. Og ja den kan sagtens tåle at blive risten over bålet, selv om det svier lidt i mit hjerte 😉

Rul dejen ud i pølser som du gør med almindelig snobrødsdej og rul den rundt om en pind. Den vil blive bagt langt hurtigere end alm. dej og den er ikke farlig at spise rå, så bliver det da ikke bedre 😉

Rigtig god fornøjelse 🙂

 

HUSK!
Gør dit køkken til din legeplads.

Held og lykke med din nye livsstil.

Hvis du ønsker yderligere hjælp, med dit vægttab, kan du skrive dig op til Nyhedsbrevet.
Her modtager du både min 7 trins guide til dit vedvarende vægttab OG en e-bog med fantastiske opskrifter til, at kickstartet din nye livsstil.
Hver uge, vil du modtag tips og tricks til dit varige vægttab.
Tilmeld dig HER

Du kan også ansøge om en GRATIS og uforpligtet samtale, om Dit Mentor Vægttabsforløb HER
Jeg ønsker dig en rigtig dejlig dag.

Mie Kronholm

HUSK du altid er velkommen til selv, at kontakte mig for, at høre mere om dit 90 Dages Mentor Vægttabsforløb.
Send en mail til: kontakt@miekronholm.dk
Eller ring til mig på: 22 88 92 88

Jeg glæder mig til at hjælpe dig.