Hverdagen skal igang igen.

Mange er kommet tilbage fra sommerferien allerede i sidste uge og endnu flere gør det i denne uge.
Arbejdet starter på ny og vi skal have hverdagen til, at fungere igen.
Det kan være en hård nød at knække, når der i en periode har været guf hver dag og hos mange er det flere gange på dagen. Måltiderne har været når du havde lyst til det, frem for om der var behov for det.
Når det ikke er det sunde guf som bliver valgt, frem for det usunde kommer det til at kunne ses på kroppen, på humøret og energien. Psykisk kan du mærke at der ikke er de samme glade tanker og holdninger som ellers, ja hele din udstråling falmer, når du får de dårlige kulhydrater ind i din krop.
Det kan du relativt nemt rette op på igen, så du kan komme godt i gang på arbejdet eller i skolen.

Forberedelse er din bedste ven.
Jeg ved godt jeg siger det rigtig tit, men det er altså sand. Når du har din egen madpakke med, kommer du ikke ud i de forskellige nødløsninger.
Når du ikke har frokost med, skal du enten benytte dig af kantinens mad, en salat fra supermarkedet eller en café.

Det dårlige ved disse løsninger er, at det for det første som regel ikke er de bedste råvare, du får mindre end hva´ du betaler for (efter som der også er nogen der skal have løn for at lave det for dig) og der er tit allerede en usund dressing over salaten som er fuld af alt muligt andet end god næring. Noget andet er, at når du skal hen og købe frokost, når du er sulten, kommer du oftest til at lave impulskøb som fx. en chokoladebar, en pose lakridser eller vingummier, en sodavand eller en kage.
Det værste tidspunkt at handle på er når du er sulten.

Til aften er der igen fart over feltet, du skal handle på vejen hjem, lave mad eller køre børnene til sport. Igen står du midt i den høje puls af, at der nu laves noget nemt og hurtigt, derfor er det tit her, at færdigretterne vinder igen.

Med færdigretter mener jeg: Pålæg, billigt og usundt brød med hvede, færdig paneret fisk, kød der allerede er marineret for dig, færdig lavet kartoffelsalat, hele færdigretter som du bare skal komme i ovnen, pizza og lasagne er også nogle populære færdigretter.

Planlæg din uge i weekenden. Lav en Madplan. Hold dig så vidt muligt til den, men det er selvfølgelig ok at bytte lidt rundt, hvis du får en god idé til noget andet og ikke kan vente til næste uge.
Det vigtigste er, at du har en plan over hvad du spiser hele ugen igennem, så du ved præcis hvad du skal handle og ikke behøver at handle ind hver dag. Her undgår du også meget madspild.
Prøv at handle ind 1-2 gange om ugen, så undgår du nemt både madspild og impulskøb, da du ikke bare køber det første og bedste der ligger tættest på dig, på din vej rundt i supermarkedet.

Når du laver din madplan, så lad være med at slæbe hele leksikonet ned fra reolen. Det behøver ikke være de aller mest avanceret opskrifter, bare fordi det skal planlægges. Det er noget der kan høre weekenden til.
Det handler bare om, at du skal have et overblik, over det du skal spise, hele ugen igennem.

Får at hjælpe dig godt på vej, til din planlægning, har jeg lavet et skema til dig, så du bare skal printe det ud og udfylde det.

Klik på billedet for at få det frem i større og pænere format!

Du kan hænge dit skema på køleskabet, opslagstavlen eller du kan have det liggende på køkkenbordet. Så ved du altid hvad du skal have at spise, i løbet af dagen og ugen igennem.

Hvis du mangler hjælp til at få gang i dine sund og lækre snacks, så kan du klikke på billedet herunder og komme direkte til én af de nemmeste af slagsen Kokos-Brud med Rom-Rosin.

FullSizeRender_2

Held og lykke med din nye livsstil!

HUSK!
Gør dit køkken til din legeplads.

Held og lykke med din nye livsstil.

Hvis du ønsker yderligere hjælp, med dit vægttab, kan du skrive dig op til Nyhedsbrevet.
Her modtager du både min 7 trins guide til dit vedvarende vægttab OG en e-bog med fantastiske opskrifter til, at kickstartet din nye livsstil.
Hver uge, vil du modtag tips og tricks til dit varige vægttab.
Tilmeld dig HER

Du kan også ansøge om en GRATIS og uforpligtet samtale, om Dit Mentor Vægttabsforløb HER
Jeg ønsker dig en rigtig dejlig dag.
Mie Kronholm

HUSK du altid er velkommen til selv, at kontakte mig for, at høre mere om dit 90 Dages Mentor Vægttabsforløb.
Send en mail til: kontakt@miekronholm.dk
Eller ring til mig på: 22 88 92 88

Jeg glæder mig til at hjælpe dig.