Verdens nemmeste is


 
Ingredienser
  • 1 dåse økologisk kokosmælk, jeg bruger Irma´s øko. Den syntes jeg er nemmest at arbejde med.
  • 2 håndfulde frosne hindbær
  • Lidt salt af god kvalitet
  • 2 tsk. ren vaniljepulver, IKKE sukker.
  • Lidt sødemiddel. Jeg bruger 2 dråber stevia fra Omica Organic, som skal bestilles online, men du kan også bruge økologisk xylitol, lidt agave eller honning (gerne Manuka honning). 
Ønsker du en is med proteiner i, kan du tilsætte 2 spsk. Vegansk vaniljeproteinpulver fra fx. Third Wave Nutrition. Denne søder også meget, så du ikke behøver ekstra sødemiddel i din is.
Fremgansmåde
  1. Stil kokosmælken på køl, så er det nemmest at skille kokosfedet fra, da det samler sig i toppen. Er det meget varmt i vejret, kan det være svært, kun at få det øverst ud af dåsen og væsken blive tilbage i dåsen.
  2. Åben nu den kolde dåse kokosmælk og skrab kokosfedet ud og blad det sammen med de andre ingredienser, undtagen de frosne hindbær.
  3. Knus de frosne hindbær og bland dem sammen med cremen. Bland det hele godt sammen, så isen begynder at blive lyserød.
  4. Du er din is klar til at blive spist 🙂
  5. Pynt gerne din is med hampefrø, friske hindbær, bipollen, spirulina-flakes mm.